Italien er kendt for sine kvalitetsråvarer og de, der har rejst i landet ved, at italienerne holder på traditionerne og på deres gamle opskrifter. Dette gælder også for deres ostefremstilling. I århundreder er de italienske oste blevet fremstillet efter samme opskrifter og metoder og i de samme egne. Derfor har mange oste fra Italien – såvel som mange italienske vine – en såkaldt BOB, beskyttet oprindelsesbetegnelse (DOC på italiensk og PDO på engelsk) der kan gives til produkter, der opfylder de strenge kvalitetskrav.

På standen kan du smage fire forskellige italienske oste og få nogle råd om ost- og vinsammensætning. Ostene er præsenteret af de fire ostekonsortier (Consorzi di Tutela), der hver især repræsenterer og promoverer sin egen ost med oprindelsesbetegnelse og beskytter den mod kopiering.

  • ASIAGO: Fast og halvfast ost på komælk fra Asiagoområdet, tæt på Alperne
  • GORGONZOLA: Blåskimmelost på komælk fra Norditalien
  • TALEGGIO: Rødkitost på komælk fra Norditalien
  • PECORINO SARDO: Fast ost på fåremælk fra Sardinien

More info at:
www.foodexpo.dk
www.facebook.com/foodexpo